01-02-2021

Nyt fra kulturforeningen Sjørring Sø. Den 8/9-2020

Seneste NytNyt fra kulturforeningen Sjørring Sø Kære alle. Corona-situationen har bevirket, at vi er blevet lidt forsinket i vores forberedelse af næste års skuespil - men nu sker der noget! Som Thomas tidligere har fortalt, er planen at opføre skuespillet på “Fælleden” i Sjørring. Emnet er en beskrivelse af livet i og omkring Sjørring og andre steder i tiden før og efter kvindernes valgret i 1915. Der har været holdt et inspirationsmøde med deltagelse af Thomas Munk, Kaj Ehlers, Lisbeth Majgaard , Juul Jensen, Folmer Svendsen, Svend Sørensen (forfatter til stykket), Jacob Jessen, Jørgen Østergaard, Peder Hanghøj, Arne Clausen og Villy Dall. I forlængelse af mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal hjælpe Svend Sørensen i processen. Arbejdsgruppen er et ønske fra Svend, da tiden er ved at være knap. Arbejdsgruppen, som består af Svend, Jacob, Jørgen, Lisbeth og Villy samt Karen-Mette i det omfang, hun har mulighed for at deltage, har holdt sit første møde og der er optimisme hele vejen rundt. Der tegner sig et billede af et skuespil holdt i vores stil med alvor, humor, flere sange, mange medvirkende også børn/unge. Vi vil orientere igen senere, men begynd allerede nu at glæde jer og reservere tid til øvninger og opførelse ca. uge 25 i 2021. Venlig hilsen Kulturforeningen Sjørring Sø

Del siden